Hjem

Mit navn er Sebastian Swane, og jeg tilbyder psykoterapi i min privatpraksis for panikangst, socialfobi, generaliseret angst, præstationsangst, sygdomsangst og OCD.


Desuden behandler jeg relationelle problemstillinger, som konflikter, vrede og parproblemer og undvigende/evasie eller emotionelt ustabile personlighedsforstyrrelser.  


Jeg er

  • speciallæge i psykiatri 
  • ledende overlæge på Psykiatrisk Center Københavns Psykoterapeutiske Afdeling
  • specialist- og supervisor-godkendt i Kognitiv/Adfærds-terapi af Dansk Psykiatrisk Selskab og Dansk Psykolog forening
  • supervisor og underviser på specialist-uddannelsen i Region Hovedstadens Psykiatri
  • internationalt certificeret Schema terapeut og supervisor
  • diplomuddannet i Dialektisk Adfærdsterapi og Mentaliseringsbaseret terapi


Oprindeligt er jeg uddannet på Københavns Universitetet i musikvidenskab og på Konservatoriet i sang og klaver samt på Royal College of Music i London. Jeg har været ansat som operasolist på Sydney operaen.


Ud over terapi tilbyder jeg foredrag og skriver bøger og artikler om psykiatri, terapi og psykologisk musikforståelse. 




NYHEDER

Uden Angst er en bestseller, der følger terapiforløbet med journalisten Frederik Dirks Gottlieb. Den illustrerer for første gang på dansk, hvordan kognitive, metakognitive og schema-terapeutiske metoder kan kombineres i praksis.


Bogen giver en dybdegående indsigt i forskellige former for angst, samt håndtering af vrede og andre udfordrende følelser. Læsere med lignende udfordringer kan finde genkendelse i de beskrevne erfaringer og løsninger.


Derudover præsenterer jeg mit eget bidrag til psykoterapien, hvor jeg med udgangspunkt i den nyeste hjerneforskning beskriver psykens arkitektur i et moderne perspektiv.

Anmeldelser af bogen "Uden Angst"

★ (Saxo)

Skal være en del af pensum på samtlige uddannelser.


- Thomas Ø


_____________________



★ (Saxo, Gucca Bøger)

Simpelthen en fantastisk bog!!

Jeg kan genkende en masse fra Frederik Dirks livshistorieog derfor har bogen også været en kæmpe hjælp til at forstå mine udfordringer i hverdagen.
For første gang i mit liv forstår jeg, hvad der sker i min krop og sind, når angsten tager over, og det har betydet at jeg slet ikke tillægger den den samme værdi mere.
Sebastian Swane har som den første fået mig til at forstå at jeg ikke skal være bange for mine følelser.


- Casper Henning Hansen


GO'AFTEN Live - fra interview med Frederik Dirks Gottlieb og Sebastian Swane om bogen "Uden Angst"

_____________________


Overraskende indsigtsfuld og stærkt anbefalelsesværdig bog om angst, og hvordan man kan komme den til livs.


Marie Särs Andersen, daglig leder i Angstforeningen


_________________


★★★★★ (Saxo, Gucca Bøger)

En meget lærerig bog, der giver en dyb forståelse af, hvordan man kan takle ikke kun angst, men også selvkritik, præstationspres, mindreværd, konfliktskyhed, bekymringer, svære opvækstvilkår og relationelle udfordringer.


Det var inspirerende at læse, hvordan kognitiv terapi, schema terapi og den nye 'Neurologisk bevidsthedsterapi' (uanset om du kender til amygdala eller ej, vil du få en helt ny forståelse af den) kan hjælpe med at bearbejde fortiden og skabe ro i nutiden. Når man forstår, hvordan tanker, følelser og krop spiller sammen, kan man bedre forstå, hvorfor man reagerer som man gør og hvad der kan ske, hvis man vælger nye veje.


For mig har bogen ikke blot givet mange indsigter, men også konkrete værktøjer, som jeg kan arbejde videre med.


Jeg kan varmt anbefale den til alle, der ønsker større forståelse af psyken og selvindsigt.


- Mikkel M


_____________________


★★★★★ (Saxo, Gucca Bøger)

Uden Angst er en revolutionerende bog, der udover at være utrolig velskrevet giver læseren nye indsigter, konkrete redskaber til angsthåndtering og helt nye refleksionsvinkler på én selv og tilværelsen.


For mig skiller bogen sig særligt ud ved at præsentere en helt ny forståelsen af Amygdala samt dens skildring af schemaer og modes, der giver stor stof til eftertanke.


Jeg giver de varmeste anbefalinger til bogen, som jeg er sikker på alle kan finde værdi i at læse


- Sebastian R



_____________________



(Facebook)

Jeg har næsten ikke ord, der kan beskrive, hvor vild, jeg synes, bogen er!

Sebastian Swane er ledende overlæge i psykiatri på Frederiksberg Hospital og en af landets fremmeste eksperter inden for angstlider. Og så har han en privat praksis, hvor han laver terapi, som jeg er så heldig at gå i.

Mange (mig selv inklusive) har gået ved flere psykologer, hvor man ikke rigtigt rykker sig. Det er rart at tale om sine problemer, men det bliver bare lige som ikke bedre.

Sebastian er fuldkommen fantastisk. Klog, et livsstykke, omsorgsfuld og bare amazing!

Det at Sebastian har så fuldkommen styr på videnskaben bag menneskers psyke og hjerne, gør (i hvert fald for mig), at jeg rykker mig ekstremt hver gang, jeg er der.

Hver gang min hjerne går i panik/alarm, har jeg nu et kæmpe vokabularium og en indsigt i, hvad der foregår inde i mig.

Seriøst LÆS DEN! 


- Maria Hald


_____________________



(Facebook)

Jeg har lige læst Sebastian og Frederiks bog. Så fin og ordentlig beskrivelse af parløbet, når man vælger at gå i terapi.


Sebastian er drømme psykiateren, struktureret, systematisk, karismatisk, sød, sjov, intelligent og udfordrende.


Det vigtigste; Sebastian holder ikke kortene tilbage, du får en bevidst adgang til hans metoder, du er hele tiden med i forløbet, for os der har et kontrol schema kørende, er det fantastisk. Vi føler, vi er med ombord og rent faktisk får kortene til at overtage roret.


Jeg mener personligt, at det er det vigtigste i forhold til, at man kan stå på egne ben. Terapi skal ikke være for evigt, men en hjælp med værktøjskasse, når det ikke går på egen hånd længere. Det gode spejl.


Tak Sebastian 🧡💛


- Maria Hoppe


_____________________


(LinkedIn)

All I can say is thank you Sebastian, meeting you fundamentally changed the entire trajectory of my life. Your book should be standard reading for everyone, and I hope that everyone takes time to read it.
Will it be coming out in English?
Ps thank you to Frederik Dirks Gottlieb for co-writing it.


Alex Sabbur


_____________________



★★★★★ (Gucca Bøger)

Fantastisk bog, kan kun anbefales. Jeg har læst flere bøger om angst, men denne bog har allerede hjulpet mig.


- Maria Jørgensen


_____________________


★★★★★ (Gucca Bøger)

Det er en vidunderlig bog, jeg har været total grebet af den


- Connie Teilmann


_____________________


★★★★★ (Saxo)

Fantastisk bog, der for mig endelig har fået mig vendt af med min angst, kan klart anbefale bogen. 


- Sarah H



_____________________


★★★★★ (Bog & Ide)

Bogen giver på en klar og let tilgængelig måde læseren forståelse for, hvorfor vi handler, som vi gør, og giver værktøjer til at ændre på uhensigtsmæssig adfærd. Kan på det varmeste anbefales til alle med eller uden angst. 


- Birthe Vognsen


_____________________


★★★★★ (Bog & Ide)

Som udenlandsdansker håber jeg, at bogen en dag kommer på engelsk, så mange flere kan få adgang til den hjælp, den giver indsigt i. 


- Cille Veje



_____________________


NY BOG VISER VEJEN TIL ET LIV UDEN ANGST

“Uden Angst – Sådan slap jeg de negative tanker” viser i et praktisk og personligt terapiforløb, hvordan det kan lade sig gøre at lave det dybe stykke arbejde og finde rødderne til ubehaget og de overbevisninger, der skaber angst og bekymringer. Det er ikke et quickfix, men til gengæld skaber arbejdet dybe indsigter og livsforandringer.

Anmeldelse


Da jeg gik i gang med bogen Uden Angst af Sebastian Swane (speciallæge i psykiatri, ledende overlæge på Psykiatrisk Center København og psykoterapeut) og Frederik Dirks Gottlieb (tv/radio/podcast-vært, filmproducer, forfatter – og en af de mange danskere, der er ramt af angst), var mit håb, at det ikke handler om metakognitiv terapi, som mange ellers er så optagede af.

Og jeg blev ikke skuffet!!!

Bogen beskriver et terapiforløb, hvor der arbejdes med Frederik Gottliebs angst, der har fulgt ham gennem det meste af livet. Ikke med et fast defineret og systematisk, trinvist forløb, men gennem en række metoder og løsninger, der tilsammen virker helhedsorienteret og hensynsfuldt og effektivt tilpasset mennesket i klientstolen.

Nyttige værktøjer mod angst.

For mig som psykoterapeut er der masser af læring og inspiration i bogen. Sebastian Swane bruger flere forskellige terapeutiske metoder, og de bliver beskrevet håndgribeligt og praktisk, så de giver mening for personer i begge stole – klienter og angstramte såvel som behandlere, pårørende og terapeuter.

Der vil være værktøjer at plukke i fra psykoterapeutiske retninger som kognitiv terapi, metakognitiv terapi, schema terapi og utrolig nyttig viden om, hvad der sker i hjernen, når vi reagerer på “advarsler” fra amygdala og oversætter det til angst og bekymringer og herefter reagerer.

Det dybe og redefinerende arbejde:

Personligt er jeg især glad for denne “psykoedukation” i hjernens måde at fungere på, som kan være med til at give en forklaring på, hvad der sker, når angsten og bekymringerne tager fat.
Især er jeg som gestaltterapeut utroligt begejstret for schema-terapien, der ikke bare symptombehandler, men går tilbage i de dybere bagvedliggende årsager til, at Frederik Gottlieb er i verden med de overbevisninger og mønstre, som han er. Følelsen af ikke at være god noget, af at skulle præstere, af at tilpasse sig.

Det her er for for mig beskrivelsen af et brugbart, helende og redefinerede stykke arbejde mellem klient og terapeut. Det er så meningsfyldt og ordentligt og gør mig så glad.

Jeg forestiller mig, at klienten ikke alene går derfra uden angst, men også med et helt nyt syn på sig selv og måden at være til i verden på.

Relaterbart og brugbart:

Med bogen bringer de to forfattere i den grad sig selv i spil. Sårbart, åbent og relaterbart.

Der vil være meget at hente hvis du selv – eller en pårørende – kæmper med udfordringer med angst og bekymringer. Det være sig en spejling og en inspiration til en vej til at kunne håndtere og slippen angsten. Og det er en forståelse af, hvor angsten kommer fra, og hvilke værktøjer, der kan tages i brug for at slippe den og få et liv i større frihed.

Der er også en grad af afstigmatisering i at succesfuld medieperson som Frederik Gottlieb viser, hvor stor kampen kan være på de indre linjer, når der fx skal præsteres, optrædes på tv og tages hensyn til mennesker, der henvender sig til ham.

På sin side giver Sebastian Swane et indblik i sine metoder og den måde, han stiller sig til rådighed på som terapeut, på en for mig meget generøs og brugbar måde for både terapeuter og mennesker med angsten inde på livet.

 Du finder “Uden Angst – Sådan slap jeg de negative tanker” af Sebastian Swane og Frederik Dirks Gottlieb på Saxo. (reklamelink)

 Jeanette Hylleborg Psykoterapeut


_____________________


Ligesom 400.000 andre danskere kender Frederik angsten indefra 

Ny bog dokumenterer et vellykket behandlingsforløb for angst.


Frederik Dirks Gottlieb og og Sebastian Swane: Uden angst. Lindhardt og Ringhof. 448 sider

Fyrreårige Frederik har haft angsten som følgesvend gennem to årtier

Den cerebrale udrykning kan trigges af farescenarier, vi har med os fra urtiden, eller af mentale ar efter tidlige relationer og kulturel indlæring. Har man været udsat for vold i barndommen, vil amygdala være programmeret til at hyle op, hver gang man kommer tæt på andre mennesker. Hjernen slipper angsten løs for at beskytte os. Men ikke sjældent gør den mere skade end gavn.
 

At formatere den mentale harddisk:

Man kunne sagtens fortælle andre historier om ’Begrebet Angest’ og f.eks. alliere sig med eksistenspsykologien, psykoanalysen eller den sociale konstruktionsteori for at forstå, hvorfor vi som mennesker har potentialer for sortsyn, katastrofetænkning og blind panik. 

Men her tænker jeg i neuro-kognitive baner, fordi jeg just har læst bogen ’Uden angst’, hvor mediemand Frederik Dirks Gottlieb og psykiater Sebastian Swane åbner døren til terapilokalet, som ellers anses for både hemmeligt og helligt. 

Fyrreårige Frederik har haft angsten som følgesvend gennem to årtier, og der er næppe det angstspøgelse, som ikke har huseret bag den cool overflade: panikangst, socialangst, fobisk angst og den opslidende angst for sygdom og død. 

Ligesom omtrent 400.000 andre danskere kender Frederik angsten indefra, og han opsøger Sebastian Swane for at genvinde kontrollen over sit liv.
 

Som psykiater og tidligere operasanger har Swane god forstand på sindets (selv)destruktive aspekter, og hans faglige perspektiv er neuropsykologien, hvor man ikke fortolker og søger mening, men derimod hjælper klienten til at adskille tanker, følelser, handlinger og kropslige reaktioner. Hvor man omstiller de mentale frekvenser og lærer amygdala noget nyt.
 

Fra psykoterapiens maskinrum:

Angst æder sjæle op, det ved vi fra Rainer Werner Fassbinder. Og vil man i stedet æde angsten op, må man redigere i de intrapsykiske skemaer, som sætter den i gang. Sebastian Swane benytter en behandlingsteknik, som kaldes for skematerapi, hvor indlærte antagelser kortlægges og justeres i et trygt terapeutisk rum. 

Man kan være heldig at møde en gladere udgave af sig selv:

I skematerapien opereres der med 18 prototypiske skemaer (eller ’schemaer’, som det en kende pompøst hedder i bogen), der hver især kan give anledning til konflikter og frigive invaliderende kaskader af angst. Det kan f.eks. handle om at føle sig udenfor, savne anerkendelse eller opfatte sig selv som defekt og forkert. Disse skemaer er – forklarer Swane – psykiske »fejlinstallationer« og »fake news«, men hjernen opfatter dem ikke desto mindre som virkelige. Og pudser amygdala på dem.

I Frederiks tilfælde handler det især om utilstrækkeligheds- og forladthedsfølelser, som uden det store hokuspokus kan føres tilbage til barndommen, hvor familien brød op, mor og far blev skilt, og verden faldt fra hinanden. 

Bogen rummer transskriptioner af de terapeutiske samtaler suppleret med biografisk kontekst og neuropsykiatrisk teori. Desuden får læseren indblik i nogle af de behandlingsteknikker, som bruges i kognitiv terapi – og i de adfærdsøvelser, der skal til, for at Frederik kan tage metroen uden svedige håndflader.

I Sebastian Swanes butik er der ingen lette løsninger, og et terapeutisk forløb kræver (foruden god økonomi) motivation, selvindsigt og overskud til at øve sig og træne. Målet er, at man med tiden kan blive »sin egen terapeut«, og i modsætning til en årelang ’talekur’ på psykoanalytikerens ottoman er denne angsttæmning i bund og grund overstået på under et døgn (hvis man lægger alle terapisessionerne sammen).

D’herrer Gottlieb og Swane skal have tak for deres åbenhjertige folkeoplysning. Uanset om ens temperament er mere til refleksion end til reparation (og man måske vægter eksistens højere end evidens), leverer ’Uden angst’ et spændende smugkik ind i psykoterapiens maskinrum. Hvor man kan være heldig at møde en gladere udgave af sig selv.

BOGANMELDELSE af Professor Christian Graugaard i Politiken


_____________________



”Uden Angst” – En bog for alle, der vil forstå deres psyke

 

"Uden Angst", er en banebrydende bog udgivet af Lindhardt og Ringhof, som giver en dybere indsigt i psykens arkitektur og følelser ud fra nyeste psykologiske og neurologisk forskning. 

 

Den danske journalist og podcastvært Frederik Dirks Gottlieb har lidt af panikangst, præstationsangst, sygdomsangst, angst for hvad andre tænker og kæmper også med vanskelige følelser som frustration og vrede i nære relationelle forhold. Dette ændrer sig fuldstændigt, når han møder Sebastian Swane, som er speciallæge i psykiatri og ledende overlæge på psykoterapeutiske klinik Psykiatrisk Center København.

 

Bogen er baseret på optagelser af et psykoterapeutisk schema terapi forløb, som så er transskriberet i en komprimeret udgave.

 

Schema terapi er en banebrydende videnskabelig dokumenteret virksom metode. Den baserer sig på, at vi i vores opvækst danner ”schemaer”, som er nogle modeller eller mentale strukturer, der hjælper med at kategorisere og fortolke information, så vi bedre kan forstå os selv, andre og verden. De hjælper os til at kategorisere og organisere de uendelig mange informationer, vi hele tiden bombarderes med. De forenkler også information og giver en struktur, som nye oplysninger og erfaringer kan passe ind i. F.eks. har vi schemaer for sociale situationer, der hjælper os med at forstå, hvad der er passende adfærd i forskellige sammenhænge. Schemaerne forenkler verden ud fra tidligere oplevelser, og gør det således også muligt for os at navigere i komplekse situationer, uden at skulle analysere hver eneste detalje.

 

Schemaer kommer også til at forsimple og generalisere, og dermed overse eller forstå vigtige sammenhænge. Forskning har vist, at hvis grundlæggende behov i opvæksten, som kærlighed, forståelse, omsorg, tryghed, leg, autonomi mm. ikke opfyldes, vil der dannes uhensigtsmæssige schemaer, som senere i livet kan reaktiveres i lignende situationer.

 

Det har vist sig, at der er 18 livsforvrængende schemaer, som hvis de er dannet i opvæksten vil influere negativt på os selv og relationer til andre resten af livet. I bogen demonstreres det, hvilke schemaer Frederik har dannet, og hvordan de interagerer med hans liv i dag, så man igennem ham kan lære og forstå, hvilke dysfunktionelle schemaer, man måske selv har fået, og i hvilke grad de styrer og påvirker.

 

Sebastian Swane forklarer og kommenterer løbende i bogen ud fra nyeste hjerneforskning, hvad der samtidigt sker i hjernen, når vi oplever angst, vrede og tristhed. En terapiform han kalder Neurologisk Bevidsthedsterapi (NCT), og som supplerer evidensbaserede metoder som kognitiv/adfærdsterapi og meta-kognitiv terapi, der også anvendes i forløbet.

 

Igennem NCT lærer man at forstå, hvordan schemaerne kobles til det ofte misforståede trusselcentret i hjernen kaldet amygdala.  Amygdala sender så fejlbeskeder til kroppen, men hvis kan lære at forstå dem som forkerte beskeder, har man et effektivt værktøj til at lære at håndtere svære følelser som angst, vrede eller problematiske relationer med andre.

 

Bogen er den første af sin slags, hvor tre af de mest anerkendte psykoterapeutiske metoder integreres og præsenteres i en let tilgængelig dialogform. Den kombinerer dette med banebrydende viden om, hvordan hjernen styrer vores adfærd og følelser. Læseren får mulighed for at spejle sig i terapiforløbet og opnå dybere indsigt i både egne og andres psykologiske mønstre, følelser og reaktioner.

"Uden Angst" har ligget i toppen af bestsellerlisterne i Danmark i flere måneder. Med sin innovative tilgang, lettilgængelige formidling og videnskabeligt funderede indhold er bogen et must-read, ikke kun for danske læsere, men også for et internationalt publikum.


Information om bogen forfattet af Sebastian Swane


Podcast om Schema-terapi og kommunikation med Kaare Thomsen og Sebastian Swane